Gammel dagbog: The Dark side

IMG_1465.PNG

Kort efter, at jeg i 2012 fandt ud af, at jeg var syg, begyndte jeg at skrive dagbog på nettet. Jeg har lige fundet den frem igen, og selvom jeg endnu ikke har læst dem alle igennem, så tænker jeg, at jeg også gerne vil dele ud af mine tanker fra den første skræmmende tid.

“THE DARK SIDE – 13. marts 2012:

Jeg er ikke bange for at dø. Det ville nærmere være en lettelse. Jeg er bange for at dø – og først blive fundet en uge senere…

Jeg har nok altid flirtet en lille smule med døden, altså bare i tankerne, men i går oplevede jeg for første gang at gå i seng og ikke forvente at vågne op igen. Da jeg gjorde, blev jeg en lille smule skuffet. Her til aften græd jeg en time, efter jeg var gået i seng, og nu sidder jeg her – og skriver mit første dagbogsindlæg.

Det er ikke en “nynne-dagbog” og det er ikke en dagbog, der beskriver min kamp mod døden. Tværtimod. Det er en dagbog, der forhåbentlig med tiden kommer til at fortælle en historie om et liv med indhold og mening. Om et liv med relationer, mål og drømme. Om et liv der leves, inden det slutter – eller inden modstanden bliver for hård.

Jeg må advare på forhånd. Jeg har tendens til at blive ret så selvmedlidende. Men det er mit håb, at jeg kan skrive mig ud af det, så jeg får et andet perspektiv på tingene, kan samle mig selv op og fortsætte igen i morgen. Realistisk set vil de fleste indlæg her starte med, at jeg græder. Forhåbentlig vil de ikke slutte sådan. Følg med, hvis du kan holde “the dark side” ud – jeg har i hvert fald ikke noget valg.

Jeg er ikke sådan rigtig syg. I hvert fald ikke endnu. Men jeg risikerer at blive det – jeg ved bare ikke hvornår.

Det hele startede mandag aften for 6 uger siden. Jeg havde været nede og træne, og da jeg senere stod herhjemme og plukkede øjenbryn efter badet, opdagede jeg, at jeg var lam i den ene side af ansigtet. Eller – jeg opdagede de første tegn på det, det var først tirsdag eftermiddag, at jeg var reelt lam.

Jeg havde netop afsluttet et fag på uni om neurologi og vidste, at det her kunne være potientielt rigtig, rigtig skidt, så jeg tog på skadestuen og forsøgte at forberede mig på det værste. Det kunne være en blodprop, en hjerneblødning, en tumor, borrelia?

I første omgang blev jeg ‘frikendt’ og sendt hjem efter en neurologisk undersøgelse, men dagen efter opdagede jeg problemer med min arm og hånd. I panik ringede jeg til lægen og inden jeg vidste af det, lå jeg i en ambulance på vej til hospitalet. Denne gang blev jeg indlagt og fik foretaget en rygmarvsprøve, der skulle vise, om jeg havde borrelia. For en sikkerheds skyld fik jeg også en MRI – en scanning af hjernen. Jeg havde desværre ikke borrelia.

Det er ret surrealistisk netop at have fået 12 i kognitions- og neuropsykologi, og så se scanningsbilleder af sin egen hjerne – og rent faktisk forstå, hvordan de skal tolkes. Jeg har over 20 læsioner i hjernen. Det hedder læsioner, selvom de ikke skyldes huller i hovedet, fordi en betændelse i hjernen nedbryder den beskyttelse, der får hjernecellerne til at fungere. Med et fint ord, hedder det CIS – og det er et forstadie til sklerose.

Min læge sagde til mig, at der ikke var nogen grund til, at livet skulle gå i stå af den grund. At det var vigtigt, at holde fast i den livskvalitet, jeg har – og ikke lade risikoen for sklerose styre mit liv. Han sagde det i den allerbedste mening. Han kunne jo ikke vide, at jeg ikke har noget liv. Hvordan holder man fast i en ikke-eksisterende livskvalitet? Jeg er ikke bange for at dø (hvilke jeg næppe gør af sklerose). Jeg er bange for at dagene bare fortsætter, som de har gjort indtil nu, og at jeg en dag sidder i en kørestol, eller har mistet min forstand – uden at kunne se tilbage på et liv, der betød noget. Tænk at dø uden at have levet…”

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>