Ny arbejdsprøvning og neuropsykologisk undersøgelse

12106778_505233319650158_3387025063958716723_n

3. dag med Zumba og det går forrygende. Og lad det være dagens overskrift.
Som I ved, ville min sagsbehandler jo tale med mig, og det har hun nu. I deres team mener de ikke, at arbejdsprøvningen har været godt nok planlagt/udført, idet transporttiden kan have forhindret en større arbejdsevne. Så det er en ommer, før de vil sende min sag for rehabiliteringsteamet og jeg skal derfor ud i en ny praktik.
Jeg er tosset, for jeg har fremhævet transporttiden som problematisk lige fra start. Nu har vi så indtil videre spildt 14 måneder af mit liv (og ret til sygedagpenge) uden at have noget at forelægge rehabiliteringsteamet.
Jeg skal også have den neuropsykologiske undersøgelse, som hun har nægtet at bestille i et år. Ikke fordi det først er relevant nu, men fordi teamet har sagt til hende, at det måske er en god idé (jamen, så lyt dog til mig for helvede).
Hun turde næsten ikke fortælle mig, at hun ville prøve at få den lavet på BOMI, som er et center for hjerneskade. Den eneste som ikke har fattet, at jeg er hjerneskadet, og som bliver ilde berørt over at omtale det som sådan, er hende. Det er virkelig op af bakke…
Men det går godt med Zumba og i aften kommer Hr. Tudse hjem fra ferie.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>