Procrastination

img_6033.jpg

I påsken sagde min moster, at der var noget, som jeg burde undersøge i forhold til min pension. Hun mente nemlig, at jeg muligvis kunne få udbetalt invalidepension fra pensionskassen, mens jeg er sygemeldt – og guderne vil vide, at de penge ville falde på et tørt sted.
Så man skulle tro, at jeg fluks sprang mod telefonen for at undersøge det, men i stedet fik jeg bare ondt i maven. Der var noget, jeg ikke havde tjek på (som jeg burde), og det rykkede ved min følelse af kontrol. Der er mange ting omkring min sag, som jeg ikke kan kontrollere, og derfor skal jeg død og pine have styr på alt det, som ligger i min magt.
Jeg ved allerede, hvilke muligheder jeg har hos pensionskassen, hvis jeg får tilkendt fleksjob eller førtidspension. Det er min sikkerhed for fremtiden, og jeg har været nøjsom med at overholde mine forpligtelser – jeg indbetaler selv til pension for at beholde mine forsikringer.
Men nu var der noget, jeg måske havde overset, og det var ikke en rar følelse, selvom det kunne betyde noget positivt for min nuværende økonomi. Jeg blev også usikker på, om jeg nu havde tjek på fremtiden alligevel – tænk hvis jeg ringede ind og havde mistet mine forsikringer, fordi jeg havde overset noget andet også. Jeg havde virkelig ikke lyst til at kontakte dem.
For nogle uger siden satte jeg så opkaldet i kalenderen – det hjælper mig nemlig med at få tingene gjort, for så SKAL jeg. Selvom det jo faktisk er mig, der styrer min kalender, så har jeg ophøjet den til en autoritet. Samtidig hjælper det mig med ikke at spekulere på det i mellemtiden, for så ved jeg, at der er styr på det – det er sat i system.

Men den poppede op i sidste uge, hvor jeg ikke var hjemme, og her kunne min forræderiske hjerne sagtes forsvare at udsætte det, for jeg bør jo være hjemme foran min computer, når jeg foretager sådan et opkald.
I dag var så dagen, hvor der ikke var flere undskyldninger og hvor kalenderen sagde, at det skulle ud af verden. Og det kom det!
Jeg kan ikke få udbetalt penge nu, men jeg fik bekræftet, at jeg HAR styr på det. Sikke en lettelse.
Nå, måske ikke lige det mest indholdsrige indlæg – men det har virkelig fyldt meget hos mig. Når man oplever ikke at være herre i sit eget liv, så påvirker det ikke bare den konkrete situation, men hele ens fundament, og selv små ting kan tårne sig op som uoverstigelige opgaver. Kender I det?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>