Udfald

9432282

Jeg var hjemme og besøge en veninde i går, så fik ikke skrevet dagbog, da jeg kom hjem. Jeg var alt for træt – det kræver alligevel lige en indsats at tænde computeren og sætte nogle ord sammen. Så her er blot den korte version af dagen.

Til frokost prøvede jeg igen at eksperimentere med mængderne – man kan vist nok klikke på billederne for at se dem lidt bedre (de er i højformat).

Jeg havde jo ½ portion grønne bladgrøntsager tilbage fra i går, som jeg brugte som bund for min dressing. I Netto havde jeg fundet 1 bakke skiveskårne champignon (vægt 100 g.), og det viste sig, at de fyldte godt 3½ dl. – altså halvdelen af min dagsration af svovlrige grøntsager. Det kom også lidt bag på mig, da jeg troede at denne gruppe ville være sværrest at udfylde, men med champignoner er det vist ikke så svært.

Det andet billede viser farverige fødevarer. Jeg ved ikke, om rødløg egentlig tæller med her (og jeg er også gået lidt over 3½ dl.), men jeg havde planlagt dem i min salat (under svovlrige fødevarer), så de røg i de farverige i stedet. I bundet ligger rød peber. Jeg havde skåret én peberfrugt i tern, og dette svarer ca. til 1/3-del af den peberfrugt. Øverst er en avocado.

Jeg synes, at der var ret meget på tallerkenen. Særligt i betragtning af, at der jo også skal kød/fisk/fjerkræ til portionen også. Jeg havde stadig feta tilbage, som jeg puttede på og lidt af den lækre Thousand Island dressing. Jeg skal altså have fundet ud af, om det går, for jeg ved ikke, hvad alternativet ellers er – kokosolie på alle dressinger bliver nok lidt vammelt i længden.

Jeg har i øvrigt besluttet at jeg starter på tirsdag d. 1. juli. Jeg vil følge diæten slavisk i en måned og derefter gøre status. Og selvfølgelig skulle dette “fejres” på kineseren i går med masser af transfedtsyrer. Ej, faktisk var det ikke så slemt. Jeg kan mærke, at jeg gennem noget tid faktisk har foretrukket frugt og grønt. Men jeg fik da 4 x indbagt kylling og 1 x indbagt rejer. Og sodavand!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>