Er MS/Sclerose arveligt?

Ifølge Lægehåndbogen har børn af scleroseramte 1-2 % risiko for at udvikle MS/Sclerose, hvilket er omtrent 10 gange højere, end hvis ingen af forældrene har sygdommen. Ca. 15 % af alle scleroseramte har slægtninge, der også har MS/sclerose.

Alligevel er der mange familier, hvor både forældre, børn og/eller søskende har MS/Sclerose, og det er derfor naturligt at undre sig over, hvorfor arveligheden ikke er større.

Forklaringen er, at der er mange risikofaktorer som tilsammen kan udløse sygdommen og de fleste af disse ligger ikke i generne (arvelighed). Disse faktorer kan dog sagtens være tilstede hos samme familie, da man lever i et delt miljø og ofte fører samme livsstil. Fx er rygning en risikofaktor for udvikling af MS/sclerose, og børn af forældre som ryger i samme rum som børnene, vil derfor også være udsat, selvom det ikke er en genetisk risikofaktor. Epstein-Barr virus er en anden ikke-arvelig risikofaktor, og da familier lever tæt sammen, er det ikke usandsynligt, at flere familiemedlemmer er smittet.

Lave niveauer af vitamin D i kroppen er også forbundet med udvikling af MS/Sclerose. Om kroppen er i stand til at optage og udnytte vitamin D tilstrækkeligt, er en genetisk (og altså arvelig) faktor, men det er en livsstilsfaktor, hvorvidt børn og forældre får tilstrækkeligt med vitamin D via solen og kosten – og familier har det med at føre samme livsstil i samme miljø.

Der findes mange andre både identificerede og uidentificerede risikofaktorer for udvikling af MS/Sclerose, og flere af disse er også genetiske. Men selvom man bærer nogle af de samme gener som ens forældre, så er det ikke ensbetydende med, at man får MS/Sclerose, for det enkelte gen øger kun risikoen for udvikling af sclerose med få procent – og én forældre giver kun 50 % af deres gener videre til sine børn. Men kombinationen af “uheldige” gener, der gives videre sammen med andre ikke-arvelige risikofaktorer som miljø/livsstil kan tilsammen udløse sygdommen, og derfor kan man hos nogle familier se en øget forekomst af MS/Sclerose, selvom arveligheden er lav og nærmest ubetydelig. Denne sygdomsmekanisme kalder man “Sårbarheds-Stress-Modellen”.

Sårbarhed-stress-modellen for MS

Modellen her viser, hvordan forskellige arvelige og ikke-arvelige risikofaktorer tilsammen øger den enkeltes belastningsgrad, så sygdommen til sidst udløses. Man kan derfor godt være bærer af mange “uheldige” gener, uden at sygdommen udløses – eller man kan være bærer af få “uheldige” gener, men alligevel udvikle MS/Sclerose, fordi man har andre ikke-arvelige risikofaktorer. Vær dog opmærksom på, at modellen her er forenklet, og at der formentlig skal være langt flere risikofaktorer til stede for at sygdommen udløses.

Når man skal undersøge, om en sygdom er arvelig, så skal man altså trække de ikke-arvelige risikofaktorer som miljø/livsstil fra den samlede risiko. Det gør man bedst ved hjælp af adoptions- og tvillingestudier. Når et barn vokser op hos en anden familie, så udsættes det ikke for de samme miljø- og livsstilsfaktorer som den biologiske (selvom der dog stadig kan være nogle ens faktorer), og man kan bedre vurdere betydningen af gener for udvikling af sclerose. Særligt enæggede tvillinger skilt ved fødslen er interessante at studere, fordi de deler det samme genmateriale, og hvis begge tvillinger udvikler sclerose i løbet af livet, selvom de har boet hver for sig og ikke hos den biologiske familie, så peger det på en arvelighed i sygdommen. Og det er sådan, man har fundet frem til de kun 1-2 % risiko. Det betyder dog samtidig, at 98 ud af 100 børn af forældre med MS/Sclerose ikke er arveligt disponeret for at udvikle sygdommen.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>